Den bedste shampoo til tør hovedbund

Sart eller tør hovedbund er et helt almindeligt problem, som rigtig mange danskere vil opleve på det ene eller det andet tidspunkt i deres liv. Hos Stender har vi hver dag mange mænd og kvinder gennem vores saloner, som lider af sart eller tør hovedbund, og som spørger om råd til, hvordan de kan komme disse gener til livs. I dette blogindlæg vil vi derfor skrive lidt om emnet, bl.a. om den bedste shampoo til tør hovedbund. Læs med her, eller kontakt din lokale Stender frisør for mere information.

Hvorfor opstår tør hovedbund?

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at selvom lidelserne kan minde om hinanden, er tør hovedbund og skæl ikke det samme. Tør hovedbund opstår, hvis huden er blevet udtørret og affedtet. Ofte skyldes dette et overdrevent forbrug af shampoo eller brug af hårprodukter med skadelige kemikalier i, der har forringet hovedbundens naturlige tagl-produktion.

Tør hovedbund opleves som kløe og irritation og som små, hvide hudflager i hovedbunden, der evt. drysser af. Er du generet af tør hovedbund, bør du opsøge din Stender-frisør for råd og vejledning.

Hvordan kan man forebygge tør hovedbund?

Hos Stender anbefaler vi, at du ikke vasker dit hår med shampoo og andre hårprodukter oftere end højst nødvendigt. Derudover er det vigtigt, at du benytter den rette shampoo, der ikke medvirker til at udtørre din hovedbund yderligere. Vær desuden opmærksom på, ikke at få stylingprodukter der hører til i håret ned i hovedbunden. Dette gælder fx balsam, der kun hører til i bunden af håret.

Køb shampoo til tør hovedbund, sart hovedbund m.m.

Hos Stender går vi højt op i, hvilke produkter vi bruger og sælger. I vores saloner og i vores webshop forhandler vi kun mærker vi kan stå 100% inde for, og som ikke tørrer hovedbunden ud. Vi forhandler shampoo til tør hovedbund fra anerkendte mærker som fx L’ORÉAL, Kérastase, Wella, Redken, Goldwell og mange flere. Udover shampoo til tør hovedbund forhandler vi også shampoo til sart hovedbund, shampoo til fedtet hovedbund osv.  

Lige meget hvilken Stender-salon du går ind i, hjælper vi dig altid gerne med råd og vejledning til at finde den bedste shampoo til tør hovedbund, sart hovedbund eller andet, så du hurtigst muligt kan blive af med denne lidelse. Hvilken shampoo vi anbefaler, afhænger af den enkelte person og dennes hår- og hovedbundssituation.